Klejnsmed søges

Klejnsmed søges

Klejnsmed søges

17. juni 2021

Da System TM fortsat er i en positiv udvikling, søger vi en klejnsmed til vores produktionsafdeling

Som klejnsmed kommer du til at indgå i vores team for fremstilling af dele til projekt­montagen. Arbejdet vil bestå af klargøring og opsvejsning af maskindele.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra et lignende job. Det forventes desuden, at du kan arbejde selvstændigt, har en god tegningsforståelse, og at du lægger vægt på den håndværksmæssige udførelse.

 

Din nye arbejdsplads

System TM tilbyder til gengæld stor indflydelse på egne opgaver, frihed under ­ansvar og fleksible arbejdsforhold med respekt for balancen mellem arbejds- og familieliv/fritid, da vi er af den overbevisning, at trivsel og fleksibilitet er nøglen til at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere – og de bedste medarbejdere giver de bedste resultater. Som medarbejder hos os kan du derfor se frem til en række medarbejderfordele samt en behagelig og uformel omgangstone på tværs af hele organisationen.

Vi er ca. 140 medarbejdere, som i et miljø med en uformel omgangstone sam­arbejder om design og implementering af styringer til System TM’s komplekse, spændende og innovative maskiner og anlægsløsninger.

Ønsker du yderligere oplysninger vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Jørgensen, jsj@systemtm.com, mobil 5156 6166.

Har ovennævnte vakt din interesse, bedes du sende din ansøgning via dette link på ­Jobindex https://www.jobindex.dk/jobannonce/402453/klejnsmed, klik på Søg ­jobbet online. De indkomne ansøgninger bliver behandlet løbende.

 

System TM er en velkonsolideret virksomhed i kontrolleret vækst med stigende ­eksport. Vi markedsfører, udvikler og producerer kundetilpassede systemløsninger af høj kvalitet til træindustrien. Vi er førende inden for områderne: Afkortning, ­sortering, håndtering og transport af massivtræ. Vores pt. ca. 140 medarbejdere udgør et stærkt team, hvor be- og aflønning sker efter fælles og individuelle resultater.