Mekanisk maskinmontør

Mekanisk maskinmontør

1-2 mekaniske maskinmontører søges til montagegrupper

15. November 2018

Hos System TM oplever vi fortsat en positiv udvikling, og vi søger derfor nye montører til vores montagegrupper.

Som maskinmontør inden for mekanik kommer du til at indgå i en montagegruppe, hvor dine arbejdsopgaver består i at deltage i bygning af maskiner og maskindele og efterfølgende at montere disse i et samlet anlæg samt evt. at deltage i el-montagen. Du vil med tiden komme til at deltage i test af anlæg i virksomheden samt i installation og indkøring af anlæg hos virksomhedens kunder verden over.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra et lignende job, at du har en faglig uddannelse som klejnsmed, maskinarbejder, mekaniker eller lignende, samt at du har gode sprogkundskaber.

Din nye arbejdsplads

System TM A/S er en udviklingsorienteret, kvalitetsbevidst og brancheførende virksomhed, der udvikler og leverer løsninger til brug for produktionsoptimering i massivtræindustrien, og som har stor ordretilgang og mere end 40 års erfaring i at udarbejde og vedligeholde kundetilpassede løsninger af høj kvalitet. Det fælles mål er fortsat at være en ambitiøs, velkonsolideret og markedsledende virksomhed i et nichepræget vækstmarked, hvor 98 % afsættes på verdensmarkedet.

 

Vi er ca. 130 medarbejdere fordelt på forskellige specialer, som i et miljø med en uformel omgangstone samarbejder om design og implementering af styringer til System TM’s komplekse, spændende og innovative maskiner og anlægsløsninger.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte montageleder Peder Hjorth på 41 87 97 17.

Ansøgning og cv mrk. ”Mekanisk maskinmontør” sendes til career@systemtm.com. Ansøgninger bliver behandlet fortløbende.