Servicetekniker

Servicetekniker

Servicetekniker

22. april 2021

Da System TM fortsat er i en positiv udvikling, har vi behov for at udvide og styrke vores serviceafdeling, og vi søger derfor endnu en servicetekniker til vores serviceafdeling.

 

Som servicetekniker hos System TM bliver du en del af vores serviceteam, der har til opgave at supportere, servicere, opgradere, optimere og vedligeholde alle System TM-anlæg globalt.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå i:

  • At servicere, vedligeholde, opgradere og optimere eksisterende System TM-anlæg.
  • At tilbyde og foretage optimering af kundens systemer og maskiner.
  • At vejlede og undervise vores kunder i betjening, indstilling og vedligeholdelse af deres maskiner.
  • At forberede servicebesøg.
  • At afslutte og udfærdige servicerapporter efter servicebesøg.

 

Der kan være flere indgangsvinkler til jobbet som f.eks. erfaring fra et lignende job, uddannelse som maskinmester, automatikmekaniker eller automatikfagtekniker. Vigtigst er det dog, at du besidder følgende faglige og personlige kompetencer.

 

Faglige kompetencer:

  • Du er en dygtig håndværker med kendskab til opbygning og montage af mekaniske maskiner.
  • Du har erfaring med mindre svejseopgaver.
  • Du har erfaring med elektriske styresystemer og deres opbygning.
  • Du har kendskab til PLC-styringer.
  • Du har kendskab til pneumatik og hydraulik.
  • Du har evnen og viljen til at sætte dig ind i ny teknologi og avancerede problemstillinger.
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale samt gerne tysk eller andre sprog.
  • Du er rutineret it-bruger og har erfaring med MS Office-pakken.

 

Personlige kompetencer:

  • Du besidder gode samarbejds- og kommunikationsevner – både når det gælder det interne, tværfaglige og eksterne samarbejde med vores kunder.
  • Du er struktureret og kvalitetsbevidst i udførelsen af dine opgaver.
  • Du er selvkørende og har en proaktiv arbejdsform.
  • Du er omkostningsbevidst.
  • Du besidder stor fleksibilitet, respekterer aftaler og har en god kommerciel forretningsforståelse.
  • Du trives med ansvar og har en vedholdende tilgang til dine opgaver.
  • Du har lyst til at rejse ca. 100-130 dage om året (en rejse har typisk en varighed på 2-3 uger.)

 

System TM tilbyder stor indflydelse på egne opgaver, frihed under ansvar og fleksible arbejdsforhold med respekt for balancen mellem arbejds- og familieliv/fritid, da vi er af den overbevisning, at trivsel og fleksibilitet er nøglen til at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere – og de bedste medarbejdere giver de bedste løsninger. Som medarbejder hos os kan du derfor se frem til en række medarbejderfordele samt en behagelig og uformel omgangstone på tværs af hele organisationen.

 

Interesseret?

Synes du, at ovennævnte stilling lyder interessant, bedes du sende din ansøgning og cv via dette link på Jobindex https://www.jobindex.dk/jobannonce/393775/servicetekniker, klik på “Søg jobbet online”.
Der er ingen ansøgningsfrist, men ansøgningerne behandles løbende, og vi venter gerne på den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Høeg Olesen på tlf.nr. 5156 6152.

 

 System TM er en vækstvirksomhed med hovedvægt på eksport. Vi markedsfører, udvikler og producerer kundetilpassede løsninger af høj kvalitet til massivtræindustrien.

Vi er en familiepræget virksomhed, hvor der lægges vægt på et godt arbejdsmiljø og gode muligheder for, at den enkelte medarbejder kan udvikle sine kompetencer og have et spændende arbejdsliv.

Pt. er vi ca. 140 medarbejdere i virksomheden med en god aldersmæssig spredning. Det er i høj grad medarbejdere med en international indstilling, hvor fremmedsprog og rejser rundt i verden ses som en spændende udfordring.