Commissioning Manager

Commissioning Manager

Commissioning Manager

Brænder du for tekniske løsninger og høj kundeservice med fokus på kvalitet? Motiveres du af at rejse og kommunikere med andre kulturer? Ønsker du en spændende og alsidig hverdag på en dynamisk arbejdsplads, hvor du kan gøre en forskel? Vil du være en del af en global vækstvirksomhed, der udvikler og producerer kundetilpassede løsninger af høj kvalitet til træindustrien?

 

Kunne du tænke dig at have verden som din arbejdsplads? Så læs med her!

 

Vi har stadig forrygende travlt og søger derfor endnu en dygtig Commissioning Manager, der efter grundig oplæring kan tage ansvaret for indkøring af vores højteknologiske produktionslinjer til træindustrien, og som har interesse i og lyst til at rejse over det meste af verden.

 

Ud over at være firmaet ansigt udadtil vil du få en bred vifte af opgaver, bl.a.:

  • deltage i anlægsafprøvning inden levering
  • deltage i kundeinspektion og FAT-test inden levering
  • have ansvar for indkøring ved kunden
  • være den daglige kontaktperson på sitet i forhold til kunden, samarbejdspartnere og tredjepartsleverandør til projektet
  • sikre overholdelse af deadlines under indkøringen
  • stå for uddannelse af kundens personale i betjening og vedligeholdelse
  • gennemføre SAT-test og afleveringsforretning over for kunden
  • være ansvarlig for rapportering til projektchefen.

 

Har du hænder og hoved skruet ordentligt på?

Du har formentlig en håndværksmæssig uddannelse, eventuelt suppleret med en videregående uddannelse som for eksempel maskinmester el.lign. – gerne med erfaring fra lignende job.

 

Herudover har du:

  • erfaring med elektriske styresystemer og deres opbygning
  • kendskab til opbygning af mekaniske maskiner og pneumatik
  • en naturlig interesse for PLC-programmering og software generelt
  • evnen og viljen til at sætte dig ind i ny teknologi og avancerede problemstillinger
  • erfaring med og lyst til rejsearbejde globalt.

 

Du er rutineret it-bruger og har erfaring med MS Office-pakken.

 

Koncernsproget er engelsk, som du forventes at beherske i både skrift og tale. Taler du tysk og/eller øvrige sprog, er det yderligere et plus.

 

For at få succes i denne stilling forestiller vi os:

– at du har gode samarbejds- og kommunikationsevner – både når det gælder internt, tværfagligt og eksternt ud mod vores kunder. Som person er du struktureret og kvalitetsbevidst i udførelsen af dine opgaver. Du er selvkørende og proaktiv, og det er vigtigt, at du trives med stort ansvar og vedholdenhed i dine opgaver. Din tilgang til arbejdet er fleksibel, og du forstår vigtigheden af at overholde aftaler og har en god kommerciel forretningsforståelse.

 

Der vil være ca. 100-120 rejsedage om året med mulighed for flere, hvis du ønsker det.

 

Til gengæld tilbyder vi:

– stor indflydelse på egne opgaver, frihed under ansvar og fleksible arbejdsforhold med respekt for balancen mellem arbejds- og familieliv. Du tilbydes en spændende stilling, hvor du får et selvstændigt ansvar med plads til både personlig og faglig udvikling. Som medarbejder hos System TM A/S kan du se frem til en række medarbejdergoder, såsom sundhedssikring, kantineordning, personaleforening m.m. samt en behagelig og uformel omgangstone på tværs af hele organisationen.

 

Læs mere på www.systemtm.com.

 

Ansøgning:

Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og tager ansøgere ind løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte COO – Chief Operating Officer: Bjarne Højriis Kjær, bhk@systemtm.com, mobil: 5156 6151.

 

System TM er en international vækstvirksomhed med hovedvægt på eksport. Vi markedsfører, udvikler og producerer kundetilpassede løsninger af høj kvalitet til træindustrien. System TM har en familiepræget kultur, hvor der lægges vægt på et godt arbejdsmiljø og gode muligheder for at den enkelte medarbejder kan udvikle sine kompetencer og have et spændende arbejdsliv. P.t. er vi ca. 155 medarbejdere i virksomheden med en god aldersmæssig spredning. Det er i høj grad medarbejdere med et internationalt udsyn, hvor fremmedsprog og rejser rundt i verden ses som en spændende udfordring.

Du søger jobbet som Commissioning Manager

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Bliv en del af et af vores spændende teams – søg stillingen her!

Søg jobbet via Jobindex Commissioning Manager | Jobindex, klik på Søg jobbet online.