Maskinarbejder/industritekniker

Maskinarbejder/industritekniker

Maskinarbejder/industritekniker

Brænder du for fremstilling af emner til produktion af spændende højteknologiske maskiner? Trives du med en alsidig hverdag med frihed under ansvar? Vil du være en del af en global virksomhed, der udvikler og producerer kundetilpassede løsninger af høj kvalitet til træindustrien?

 

Stillingsbeskrivelse:

Vi har travlt, og System TM søger derfor en dygtig maskinarbejder/industritekniker til vores produktion af avancerede kundetilpassede procesanlæg. Du vil indgå i et team, der fremstiller dele til projektmontagen og serviceordrer.

 

Få frihed, ansvar og gode udviklingsmuligheder:

Du bliver en vigtig spiller på holdet i form af dine kompetencer, og du vil få en varieret dagligdag, hvor ikke to maskiner er éns. Vores løsninger er højteknologiske, og fagligheden blandt dine kolleger er høj.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte følgende:

  • Produktion af emner i småserier/enkeltstyk
  • Bore-, dreje- og fræsearbejde.

 

For at få succes i jobbet ser vi gerne, at:

  • du er uddannet maskinarbejder eller industritekniker
  • du har nogle års praktisk erfaring med produktion af dreje-, bore- og fræseemner på manuelle bearbejdningsmaskiner
  • du har tegningsforståelse og lægger vægt på kvaliteten af den håndværksmæssige udførelse.

 

Personlig profil:

Herudover er du stabil, fleksibel og ansvarsbevidst i dit arbejde. Du besidder stor faglig stolthed og er i stand til at arbejde selvstændigt og holde hovedet koldt i travle perioder.

 

Vi tilbyder:

System TM tilbyder stor indflydelse på egne opgaver og fleksible arbejdsforhold med respekt for balancen mellem arbejds- og familieliv. Du tilbydes en spændende stilling, hvor du får et selvstændigt ansvar med plads til både personlig og faglig udvikling.

Herudover har vi en række fordelagtige personaleforhold, såsom sundhedsforsikring, dejlig kantine med egen kok, sundhedspakke og en velfungerende personaleforening.

 

Læs mere på www.systemtm.com.

 

Ansøgning:

Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og tager ansøgere ind løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kenneth Mørk på mobil: 4187 9726.

 

System TM er en vækstvirksomhed med hovedvægt på eksport. Vi markedsfører, udvikler og producerer kundetilpassede løsninger af høj kvalitet til træindustrien. System TM er en familiepræget virksomhed, hvor der lægges vægt på et godt arbejdsmiljø og gode muligheder for at den enkelte medarbejder kan udvikle sine kompetencer og have et spændende arbejdsliv. System TM har 150 medarbejdere og er sammen med Kallesoe Machinery A/S og HOMAG DK en del af HOMAG Group, der har 7.000 medarbejdere fordelt på mere end 100 lande.

Du søger stillingen som Maskinarbejder/industritekniker

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Bliv en del af et af vores spændende teams – søg stillingen her!

Søg jobbet via Jobindex https://www.jobindex.dk/jobannonce/423058/maskinarbejder-industritekniker, klik på Søg jobbet online.