PLC-programmør

PLC-programmør

PLC-programmør 

22. december 2021

Brænder du for udvikling og implementering af højteknologiske og komplekse systemløsninger? Ønsker du en spændende og alsidig hverdag, hvor du arbejder sammen med dygtige kolleger i en dynamisk projekt-organisation? Vil du være en del af en global vækstvirksomhed, der udvikler og producerer kundetilpassede løsninger af høj kvalitet til træindustrien?

 

Stillingsbeskrivelse:

System TM er i en rivende udvikling, og derfor har vi behov for at udvide vores el-afdeling med en PLC-programmør. Afdelingen består af 12 fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, og du vil i stillingen referere til Head of Electrical Engineering.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå i:
  • Programmering af PLC-styrede anlæg med tilhørende HMI-systemer
  • Indkøring og test af anlæg, både internt samt on site hos kunderne
  • Deltagelse i projektmøder – internt og eksternt i organisationen
  • Udarbejdelse af dokumentation.

 

Du skal forvente ca. 20-40 årlige rejsedage.

 

Faglige kvalifikationer:

Din baggrund kan være el-ingeniør, automationsteknolog, industritekniker eller anden relevant teknisk uddannelse. Vi forventer minimum 4-5 års erfaring med PLC-/HMI-programmering og erfaring med Siemens PLC (TIA, Step 7). Det er en fordel, hvis du har en el-faglig baggrund som f.eks. elektriker eller har erfaring hermed, og at du kan sætte dig ind i mekaniske opgaver og problematikker.

 

Koncernsproget er engelsk, som du forventes at beherske i både skrift og tale.

 

Personlig profil:

Som person er du analytisk og systematisk med en struktureret tilgang til dine opgaver. Du er positiv af natur, og dine gode samarbejds- og kommunikationsevner kommer i spil i din brede kontaktflade på tværs af organisationen og i dit samarbejde med kunderne. Du sætter en ære i at levere det bedste resultat hver gang, og du løser dine opgaver selvstændigt og med høj kvalitet.

 

Vi tilbyder:

System TM tilbyder stor indflydelse på egne opgaver, frihed under ansvar og fleksible arbejdsforhold med respekt for balancen mellem arbejds- og familieliv. Du tilbydes en spændende stilling, hvor du får et selvstændigt ansvar med plads til både personlig og faglig udvikling. Som medarbejder hos os kan du se frem til en række medarbejdergoder, såsom sundhedssikring, kantineordning, personaleforening, m.m. samt en behagelig og uformel omgangstone på tværs af hele organisationen.

 

Læs mere på www.systemtm.com.

 

Ansøgning:

Har du spørgsmål, eller ønsker du at søge stillingen, er du velkommen til at kontakte Dennis Egerup hos Proff Rekruttering på mobilnr. +45 40 77 85 00.

 

System TM er en international vækstvirksomhed med hovedvægt på eksport. Vi markedsfører, udvikler og producerer kundetilpassede anlæg af høj kvalitet til træindustrien, hvis slutprodukter understøtter den grønne tendens med at bygge huse i træ. System TM har en familiepræget kultur, hvor der lægges vægt på et godt arbejdsmiljø og gode muligheder for at den enkelte medarbejder kan udvikle sine kompetencer og have et spændende arbejdsliv. P.t. er vi ca. 140 medarbejdere i virksomheden med en god aldersmæssig spredning. Det er i høj grad medarbejdere med et internationalt udsyn, hvor fremmedsprog og rejser rundt i verden ses som en spændende udfordring.

Du søger jobbet som PLC-programmør

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Bliv en del af et af vores spændende teams – søg stillingen her!